Så længe er det siden, det sidste skib sejlede her fra øen, Röyttä, med træ. Der ligger stadig meget spinkle og smalsporede jernbaneskinner på molen, og der står en trækvogn på skinnerne, så Else fik en lille skinnevognstur. Vi undrede os over det store havneanlæg på så lille en ø. Forklaringen er, at træet blev flådet ud af en nærliggende elv på fastlandet og herover, hvor det blev sorteret og opskåret i passende længder, inden det blev afskibet. På østsiden af øen er der et par moler, der givetvis er blevet brugt i forbindelse med håndteringen af stammerne. Det samme gælder nok nogle tilsyneladende helt umotiverede moler lidt syd for Kemi og nær en ret stor havn, hvor der stadig er aktivitet.
Den udmærkede småbådshavn drives i et samarbejde mellem seks klubber på fastlandet. Det har ført til nyrenoverede broer med el og vand, ny legeplads, grillplads og…
På øen er der en 3-4 km. lang, afmærket sti, hvor man udover myg kan opleve en meget anderledes natur, end vi har set de seneste uger – anderledes planteliv, mere fuglekvidren, som jeg har savnet, frøer og færre klipper. Langs ruten var der adskillige formentlig (de var på finsk) informative tavler. En del af stien var hævet over meget fugtig jordbund ved hjælp af nogle lange, kraftige brædder, så vi kom næsten tørskoet hele vejen rundt.
Turen hertil gik uden problemer, hvis man kan påstå det, når der en stor del af vejen var for lidt vind = motorsejlads.
Enten er det ved at være højsæson, eller også er der blot en båd fra hver af ovennævnte klubber. I hvert fald er her seks både foruden os. Det har vi vist ikke set siden Stockholm. Vi blev modtaget af en svensktalende finne – det letter kommunikationen.
37 sejldage, 1293 sømil, 36 i dag.