Tænkte end ikke tanken
Gårsdagens tøjvask endte lykkeligt. Tøjet blev rent og tørt, og jeg fik 30 kr. tilbage. Det første vigtigt, det sidste ligegyldigt, blot træls, når vaskemaskinerne ikke fungerer.
Da vi hilste af med Lone i formiddags kl. 10.40 havde hun/vi en spøjs oplevelse. Buschaufføren iklædt mørke solbriller meddelte uden at se på Lone, at hun ikke kunne købe billet i bussen. Den skulle købes på forhånd via telefonen/en app. Svært at vide, når der ikke er opslag ved stoppestedet, og man ikke er lokal. Chaufføren var lidet samarbejdsvillig og helt umulig at få øjenkontakt med, men det endte dog med, at Lone kørte med gratis. Enten skal chaufføren på kundebetjeningskursus, eller også skal han tage det andet ben først ud af sengen – noget var helt galt.
Det var der til gengæld ikke i Hemköp, hvor de havde et stort udvalg, så vi fik provianteret til nogle dage.
Morgenens regnvejr blev afløst af varme, sol og høj luftfugtighed, men med erindring om teksten “Her må man ikke engang tænke på at ryge” i en café og i dens gårdhave i Jakobstad, tænkte vi ikke engang på at klage over en næsten ubehagelig varme. Et vejr/en varme, som jeg helt havde glemt, kunne være en mulighed. Det varede til sidst på eftermiddagen, og nu kl. 21.30 er det meget behageligt uden cockpittelt og kun iført shorts og kortærmer. Herligt.
Herligt var vinden til gengæld ikke i dag. Under 3 sekundmeter bag fra – så er der langt til Assens. Derfor blev det først en halv time for sejl, så halvanden time for motor, så en halv time for sejl og så halvanden time for motor og så lige halvanden time mere for motor, inden vi kastede anker i en lille vig på sydsiden af Arkö, der ligger på højde med Söderköping..
Efter et par uger med ekstra gaster/gæste ombord er vi atter alene to. Ikke at forklejne det gode selskab vi har haft, og som vi har været rigtig glade for, tør jeg godt røbe, at jeg tror, vi klarer de sidste par uger i tosomhed.
61 sejldage, i alt 2096 sømil, de 26 i dag.