Det blev ikke til meget mere sejlads, efter vi var kommet hjem. Vejret var ellers temmelig godt, men måske var behovet dækket, og så var der jo så meget andet, vi lige skulle……. Det blev til en tur alene rundt om Bågø og Årø og et par dage senere en tur ned til nordvestkysten af Helnæs og hjem langs kysten sammen med Mikael Date.

På den måde lykkedes det at runde 2.600 sømil, nærmere bestemt 2618 sømil i alt i år på 75 sejldage.

Nu er båden på land og vinterklargjort bortset fra et par små småting.

Indtil da – til Wedelsborgpynten – var det gået godt med først en plat læns til Tragten ved Fredericia/Strib og efter en stille tur under broerne og vest om Fænø en god halvvind ned gennem Lillebælt. I Tragten blev vandet pga. blæsten presset sammen, og bølgerne voksede fra 1/2-1 meter til 1-2 meter, som vi så nærmest surfede på med op til 9 knob.

Storsejlet kom ned lige uden for havnen, forsejlet blev kun brugt på noget af den mere stille del af dagens tur. Da vi kom i havn, var et tysk båd netop ankommet på pladsen vest for vores. Perfekt, vi fik kontakt til dem, så de var godt fendret af og klar til at tage imod fortøjninger på broen. Dejligt, da det ikke er hverken sjovt eller nemt, at lægge til i 8-10 sekundmeter sidevind. Således vel ankommet sendte vi, som aftalt, en sms til Ellen og Martin, der kom og hentede os. En velfortjent Gl. Dansk samt kaffe/te i cockpittet inden vi bar en hel del vasketøj, proviant og andet godt op i bilen og kørte til Glamsbjerg.

Vi havde ikke flere planer i dag, men det havde mormor/Lissen, der bød på aftensmad m.v. En fin afslutning på turens sidste dag.

73 sejldage, i alt 2581 sømil, de 37 i dag,

I starten svag vind og meget rolig sejlads, så jeg benyttede lejligheden til at give skibet en tiltrængt omgang med kost og spand og derefter teaktræet i cockpittet med blød børste og kraftig sæbespåneopløsning. Det renser, pynter og beskytter mod kommende snavs. Med andre – og i hvert fald mine – ord en god gerning.

Midt på dagen blæste det lidt op, så vi slap også i dag for motor og ankom til Æbelø ved 17-tiden. Vi ligger på vestsiden af øen ved en DS-bøje. Tre andre både ligger for anker, de to var endda kommet før os, men havde generøst overladt bøjen til os. Nå, det er jo i virkeligheden ligegyldigt, ankeret fungerer udmærket.

Vi var igen heldige med at undgå regnbyger. Der har i løbet af dagen trukket nogle stykker både øst og vest for os, men vi havde tørvejr indtil ved 18-tiden, hvor der kom en lille byge. Det gjorde, at vi for første gang i dagevis fik cockpittetteltet op – og i en vis fart. Det var måske kommet op alligevel, det er ikke helt så varmt i aften som de foregående aftener.

72 sejldage, i alt 2544 sømil, de 37 i dag,

Mod sydvest så himlen noget mørk ud

Mens den er lys den anden vej

DMI varslede farligt vejr med risiko for skybrud og kraftigt tordenvejr. Godt nok lå vi i udkanten af det varslede område, men vi valgte alligevel at sejle de 2-3 sømil til Hundested. Der lå vi så trygt og godt fra kl. 9 til 11.30 uden, der skete noget som helst. Og dog – vi gik i Fakta og købte mælk, teposer, kartofler og et par andre fornødenheder. Og så genså vi havnen i Hundested, hvor vi efterhånden har været en del gange. Det er et imponerende aktivitetsniveau, der er i havnen – flere caféer, fiskeforretning, udstillinger, glaspusteri/-udstilling/-butik, årlig sandslotudstilling, legeområder, campinghytter osv. Havnen har mange gæstesejlere, men hele oplandet er også præget af meget store sommerhusområder, det er nok forklaringen på, at det kan lade sig gøre, for selve byen er ikke stor.

Da faren for skybrud og torden tilsyneladende var drevet over, sejlede vi. Ikke som planlagt mod Aarhus, dagen var blevet for kort, men mod Sejrø. Vi ankom ved 18-tiden og havde dagens eneste regnbyge kort inden.

Fin vind hele vejen undtagen de sidste få sømil fra Sejrøs nordvestlige spids – Gniben – til havnen.

71 sejldage, i alt 2507 sømil, de 36 i dag,Natten var noget urolig pga. den kraftige blæst, der peb i riggen og på anden vis frembragte interessante eller rettere generende lyde i det gode skib, så det var ikke den allerbedste nattesøvn, vi fik. Det er sjældent, det sker, normalt sover vi endog meget godt. Det er nok første gang, vi har ligget for anker i 10-12 sekundmeter. Ankeret holdt, så hvis vi blot får styr på i det mindste nogle af ovenstående lyde, og det er muligt, så kan vi roligt gentage det. I det hele taget er vi blevet bedre til at vælge ankerplads i stedet for havn.Der er ingen børn, der skal i land og motioneres trætte, det er dejlig nemt med elektrisk ankerspil, og så nyder vi roen – eller kitesurferne – og naturen omkring os.

Mod sydvest så himlen noget mørk ud

Mens den er lys den anden vej

DMI varslede farligt vejr med risiko for skybrud og kraftigt tordenvejr. Godt nok lå vi i udkanten af det varslede område, men vi valgte alligevel at sejle de 2-3 sømil til Hundested. Der lå vi så trygt og godt fra kl. 9 til 11.30 uden, der skete noget som helst. Og dog – vi gik i Fakta og købte mælk, teposer, kartofler og et par andre fornødenheder. Og så genså vi havnen i Hundested, hvor vi efterhånden har været en del gange. Det er et imponerende aktivitetsniveau, der er i havnen – flere caféer, fiskeforretning, udstillinger, glaspusteri/-udstilling/-butik, årlig sandslotudstilling, legeområder, campinghytter osv. Havnen har mange gæstesejlere, men hele oplandet er også præget af meget store sommerhusområder, det er nok forklaringen på, at det kan lade sig gøre, for selve byen er ikke stor.

Da faren for skybrud og torden tilsyneladende var drevet over, sejlede vi. Ikke som planlagt mod Aarhus, dagen var blevet for kort, men mod Sejrø. Vi ankom ved 18-tiden og havde dagens eneste regnbyge kort inden.

Fin vind hele vejen undtagen de sidste få sømil fra Sejrøs nordvestlige spids – Gniben – til havnen.

71 sejldage, i alt 2507 sømil, de 36 i dag,

Dagen langs den sjællandske kyst og opankringen efterfølgende bekræftede mig endnu en gang i det, jeg ofte nævner – at utrolig mange har glæde af vandet. Nogle har lettere adgang til disse glæder ende andre. Den sjællandske nordkyst udgøres på lange stræk af høje skrænter, der besværliggør adgangen til vandet. Derfor er der måske op til et par hundrede trapper, nogle er lige og andre delt i flere og lidt forskudt. De længste en nok 20 meter høje, og så er alle naboer åbenbart ikke lige gode venner. I hvert fald så jeg mange steder to lange og helt parallelle trapper fra to nabohuse.

Jeg så også en del strandgæster, nogle var måske også ude at bade, det var svært at se. Her hvor vi ligger for anker, er der ud over kvæg, der kan gå helt ud i vandet, lystfiskere, badende, hundeluftere, kitesurfere, der brillerede ved at piske af sted over vandet med 50-100 km. i timen og lave nogle 10-15 meter høje hop – og oftest lande på brædtet og surfe videre. Og så er der jo endelig alle vi sejlere, i dag var der nu ikke så mange på vandet.

70 sejldage, i alt 2471 sømil, de 55 i dag,

I den nordlige ende af kanalen er der en vejbro, der åbner hver time, vi sejlede igennem kl. 10. Planen var at købe diesel i marinaen lige nord for broen. Det viste sig, at det kun var muligt at betale via seddelautomat, så vi ændrede planer, da vi havde sørget for at bruge alle svenske penge. I Kastrup kan man købe diesel og betale med kort, så det gjorde vi.

Vi kom til Svanemøllen ved 14.30-tiden og valgte denne gang at finde en plads i Kalkbrænderihavnen, og hvor der er mere læ for den forventede kraftige østenvind. Vi  nåede Kildevældskolen godt halv fire og fandt Lea i løbet af et kvarters tid. Fritidshjemmet råder over en masse rum i forskellige etager og et stort udeareal, så Dorte havde advaret os om, at det kan være lidt svært at finde hende. Resten af dagen gik med hygge i slowmotion (det er hårdt at starte skole) og siden aftensmad sammen med Lea, Dorte og Simon på Vincents Restaurant – et lille, hyggeligt sted med venlig betjening og god mad. Aftente hos Dorte og Simon.
På vej tilbage til båden købte vi ind i Kiwi, så vi er velforsynet til de næste par dage.

69 sejldage, i alt 2416 sømil, de 31 i dag,

Skåre, hvor vi er nu, er en lille havn med nogle mindre fiskerbåde, der tilsyneladende stadig bliver brugt, nogle få fastliggende både og 3 gæstesejlere. Nogle af de fastlggende ser ud til at ligge endog meget fast. Alt i alt et lidt trist syn, og det på trods af, at det var netop her, Kong Karl den et eller andet steg i land, da han kom sejlende fra Stralsund. Det var sådan set meget fornuftigt, hvis han ville til Skåne, da stedet her, så vidt jeg husker, ligger ret nord for Rügen/Stralsund. Det oplyses også, at 26 af de i alt 88 huse nu fungerer som sommerhuse.

Vi gik en tur og så på husene og derefter langs stranden og nød udsigten over havet, der er som bekendt noget dragende ved vand/hav. Der var et område tæt ved stranden med en masse kaniner, der også så ret fornøjede ud. I hvert fald hoppede de ud og ind af deres huller alt imens de logrede (næsten) med halen. Svaneparret med deres meget store, grimme ællinger svømmer til gengæld stateligt rundt, som sådan nogle nu gør, med det ene ben malplaceret på ryggen/halen. Fiskene hopper i vandoverfladen og en flok gæs flyver lige nu gæssene forbi. Lidt trafikstøj fra den nærliggende landevej og enkelte fly til og fra Kastrup, ellers er her meget stille.

68 sejldage, i alt 2385 sømil, de 35 i dag,

Vi er nu i Kåseberga 8 1/2 sømil øst for Ystad, første og sidste del af turen for sejl. Undervejs var frokosten lige ved at gå i (køkken)vasken, da bordet i pantryet ikke stod stille, så det, der skulle ligge på det under tilberedningen, for rundt.

Det er endegyldigt slut med skærgårdssejlads, i hvert fald indtil vi når Bøgestrømmen, som bortset fra klipperne næsten kan sammenlignes. Til gengæld så vi marker og ved Skånes sydøstlige hjørne lange sandstrande med små klitter.

Ved ankomsten blev vi først mødt og venligt modtaget af havnefogeden, der anviste os en anden og bedre plads end den, vi havde valgt. Derefter kom en snakkesalig bornholmer, der snakkede roskildsk (efter eget udsagn). Han sejler alene i en rød Spækhugger magen til den, vi havde fra 1992-95. Hans er uden motor og… så kørte det derudad. Vi ligger langskibs, det giver god mulighed for snak. Jeg måtte først ty til knebet med at begynde at ordne tovværk. Da det ikke hjalp, sagde jeg, hvad sandt var, at jeg havde en aftale med havnefogeden om at komme op på kontoret og betale. Det hjalp, vi fulgtes ind ad broen og skiltes.

Kåseberga består af få huse nedenfor en meget flot skrænt, der strækker sig adskillige kilometer til begge sider, så vidt jeg husker. Det får jeg se i morgen. Lige oven for skrænten er en gammel skibssætning, som vi så, da vi var her for nogle år siden. Det er måske medvirkende til, at her i hvert fald om sommeren er basis for et par caféer, en kiosk, en kunsthåndværkbutik, en fiskeforretning og…. Her er knap 10 gæstebåde heraf 3 danske, og der var sidst på eftermiddagen en hel del biler og folk på havnen og i butikkerne.

67 sejldage, i alt 2350 sømil, de 49 i dag,

Vi var på Hanö i 96 og igen for nogle år siden, da vi var i Blekinge Skærgård. Sidstnævnte gang var det dog et meget kort besøg, da en kraftig vind fra nordvest stod lige ind i havnehullet, og havnen var overfyldt med både, der hoppede og dansede i utakt. Vi vendte og sejlede til fastlandet. Denne gang ligger vi for anker lidt nord for havnen, så et nærmere gensyn med selve øen må vente til en anden gang.

Jeg skriver utrolig meget om vejret, jeg ved det godt. Det betyder meget hver eneste dag, og nogle dage sker der ikke meget andet end at tilrettelægge og afvikle turen i forhold til vejr og vind, holde udkik efter bøjer og andre både samt nyde udsigten til land, himmel og hav. Alt sammen gode og nyttige gøremål, der dog på en dag som i dag gav plads til at løse nogle enkelte Sudokuer og opgive et par andre, da der opstod fejl, som altid er svære at rette. Når sejlturen ikke giver de store udfordringer, må jeg jo finde andre.

66 sejldage, i alt 2301 sømil, de 52 i dag,

På næsten hele turen havde vi den tvivlsomme fornøjelse at sejle i en mere eller mindre tyk suppe af alger. Egentlig flot, når solen skinner på vandet og algerne, men når man ved, at de ikke skal være der, og hvad det er tegn på, er det ikke rart at se på. Langt bedre er det at se utallige fisk af fingerstørrelse svømme og springe op ad vandet i havnebassinet lige ved siden af båden akkompagneret (a pro pos – bryllupsmusikken sluttede ved 23-tiden i aftes) af et par brølende køer i det fjerne.

Vi ligger nu i Kristianopel, der blev anlagt af Kong Chr. IV som værn mod de fjendtlige svenskere. Siden gik det ned ad bakke både for det danske rige og for byen, der i en lang årrække nærmest lå øde hen, inden den fik en renæssance som ferieby. Den oprindelige ringmur og en kirke fra 1600-tallet minder om tidligere tiders storhed.

Ved kirken var der hejst både det svenske og det danske flag. Om det var af historiske grunde, eller der havde været et svensk/dansk bryllup eller…., ved jeg ikke. På havnen og på den nærliggende campingplads var der også hejst op til flere dannebrogflag af samme størrelse som de svenske, der selvfølgelig også var der. Der var ikke andre nationaliteter repræsenteret, det er ellers almindeligt, at man har nationalflaget i stor udgave på den største stang og andres landes flag i mindre udgaver på mindre stænger ved siden af.

Havnen er ret velbesøgt af en del tyske, svenske, en enkelt schweizisk og finsk samt i alt 4 danske både! Det er sommer, og vi er ved at være ret langt syd på, det er nok forklaringen.

65 sejldage, i alt 2249 sømil, de 36 i dag, hvor vi også har vasket tøj for sidste gang på denne tur.