Varsel om et værre vejr
Natten var noget urolig pga. den kraftige blæst, der peb i riggen og på anden vis frembragte interessante eller rettere generende lyde i det gode skib, så det var ikke den allerbedste nattesøvn, vi fik. Det er sjældent, det sker, normalt sover vi endog meget godt. Det er nok første gang, vi har ligget for anker i 10-12 sekundmeter. Ankeret holdt, så hvis vi blot får styr på i det mindste nogle af ovenstående lyde, og det er muligt, så kan vi roligt gentage det. I det hele taget er vi blevet bedre til at vælge ankerplads i stedet for havn.Der er ingen børn, der skal i land og motioneres trætte, det er dejlig nemt med elektrisk ankerspil, og så nyder vi roen – eller kitesurferne – og naturen omkring os.
DMI varslede farligt vejr med risiko for skybrud og kraftigt tordenvejr. Godt nok lå vi i udkanten af det varslede område, men vi valgte alligevel at sejle de 2-3 sømil til Hundested. Der lå vi så trygt og godt fra kl. 9 til 11.30 uden, der skete noget som helst. Og dog – vi gik i Fakta og købte mælk, teposer, kartofler og et par andre fornødenheder. Og så genså vi havnen i Hundested, hvor vi efterhånden har været en del gange. Det er et imponerende aktivitetsniveau, der er i havnen – flere caféer, fiskeforretning, udstillinger, glaspusteri/-udstilling/-butik, årlig sandslotudstilling, legeområder, campinghytter osv. Havnen har mange gæstesejlere, men hele oplandet er også præget af meget store sommerhusområder, det er nok forklaringen på, at det kan lade sig gøre, for selve byen er ikke stor.
Da faren for skybrud og torden tilsyneladende var drevet over, sejlede vi. Ikke som planlagt mod Aarhus, dagen var blevet for kort, men mod Sejrø. Vi ankom ved 18-tiden og havde dagens eneste regnbyge kort inden.
![]() |
![]() |
Fin vind hele vejen undtagen de sidste få sømil fra Sejrøs nordvestlige spids – Gniben – til havnen.
71 sejldage, i alt 2507 sømil, de 36 i dag,Natten var noget urolig pga. den kraftige blæst, der peb i riggen og på anden vis frembragte interessante eller rettere generende lyde i det gode skib, så det var ikke den allerbedste nattesøvn, vi fik. Det er sjældent, det sker, normalt sover vi endog meget godt. Det er nok første gang, vi har ligget for anker i 10-12 sekundmeter. Ankeret holdt, så hvis vi blot får styr på i det mindste nogle af ovenstående lyde, og det er muligt, så kan vi roligt gentage det. I det hele taget er vi blevet bedre til at vælge ankerplads i stedet for havn.Der er ingen børn, der skal i land og motioneres trætte, det er dejlig nemt med elektrisk ankerspil, og så nyder vi roen – eller kitesurferne – og naturen omkring os.
DMI varslede farligt vejr med risiko for skybrud og kraftigt tordenvejr. Godt nok lå vi i udkanten af det varslede område, men vi valgte alligevel at sejle de 2-3 sømil til Hundested. Der lå vi så trygt og godt fra kl. 9 til 11.30 uden, der skete noget som helst. Og dog – vi gik i Fakta og købte mælk, teposer, kartofler og et par andre fornødenheder. Og så genså vi havnen i Hundested, hvor vi efterhånden har været en del gange. Det er et imponerende aktivitetsniveau, der er i havnen – flere caféer, fiskeforretning, udstillinger, glaspusteri/-udstilling/-butik, årlig sandslotudstilling, legeområder, campinghytter osv. Havnen har mange gæstesejlere, men hele oplandet er også præget af meget store sommerhusområder, det er nok forklaringen på, at det kan lade sig gøre, for selve byen er ikke stor.
Da faren for skybrud og torden tilsyneladende var drevet over, sejlede vi. Ikke som planlagt mod Aarhus, dagen var blevet for kort, men mod Sejrø. Vi ankom ved 18-tiden og havde dagens eneste regnbyge kort inden.
![]() |
![]() |
Fin vind hele vejen undtagen de sidste få sømil fra Sejrøs nordvestlige spids – Gniben – til havnen.
71 sejldage, i alt 2507 sømil, de 36 i dag,




