Nordfyn
Dovns Klint
Første tur: Himmelbjerget og Skjerns Å
Indlæg nr. 100
Nu her d. 15. oktober ser jeg, at der er 99 indlæg på bloggen. 100 er da mere “passende” – så derfor….
Det blev ikke til meget mere sejlads, efter vi var kommet hjem. Vejret var ellers temmelig godt, men måske var behovet dækket, og så var der jo så meget andet, vi lige skulle……. Det blev til en tur alene rundt om Bågø og Årø og et par dage senere en tur ned til nordvestkysten af Helnæs og hjem langs kysten sammen med Mikael Date.
På den måde lykkedes det at runde 2.600 sømil, nærmere bestemt 2618 sømil i alt i år på 75 sejldage.
Nu er båden på land og vinterklargjort bortset fra et par små småting.
Hjemme!?
Vi er hjemme! Hvordan mon det så er efter 13 1/2 uge? Tjah, det venter jeg også spændt på at finde ud af. Det er sikkert rigtig godt, men nogle dages tilvænning hhv. fravænning bliver nok nødvendigt.
Dagen i dag gik stort set som planlagt og forventet. Dog var vinden kraftigere end forudsagt. 8-10 sekundmeter fra øst var åbenbart ikke nok, den var, da det gik “bedst”, 10-13. Det var desværre på det sidste stykke fra Wedelsborgpynten til Assens, hvor valget stod mellem hjælpemotor eller kryds. Jeg valgte det førte, da jeg også gerne ville have ladet batteriet, som var gået næsten helt dødt i løbet af natten. Der skulle være kræfter til at trække bovpropellen, når vi kom i havn. Den sidste time til halvanden blev derfor noget træls med modvind, modstrøm og en del saltvand indenbords. Det løber heldigvis selv ud, og skjorten og håret tørrede også ret hurtigt de gange, søerne nåede helt hen til mig bag rattet.
Indtil da – til Wedelsborgpynten – var det gået godt med først en plat læns til Tragten ved Fredericia/Strib og efter en stille tur under broerne og vest om Fænø en god halvvind ned gennem Lillebælt. I Tragten blev vandet pga. blæsten presset sammen, og bølgerne voksede fra 1/2-1 meter til 1-2 meter, som vi så nærmest surfede på med op til 9 knob.
Storsejlet kom ned lige uden for havnen, forsejlet blev kun brugt på noget af den mere stille del af dagens tur. Da vi kom i havn, var et tysk båd netop ankommet på pladsen vest for vores. Perfekt, vi fik kontakt til dem, så de var godt fendret af og klar til at tage imod fortøjninger på broen. Dejligt, da det ikke er hverken sjovt eller nemt, at lægge til i 8-10 sekundmeter sidevind. Således vel ankommet sendte vi, som aftalt, en sms til Ellen og Martin, der kom og hentede os. En velfortjent Gl. Dansk samt kaffe/te i cockpittet inden vi bar en hel del vasketøj, proviant og andet godt op i bilen og kørte til Glamsbjerg.
Vi havde ikke flere planer i dag, men det havde mormor/Lissen, der bød på aftensmad m.v. En fin afslutning på turens sidste dag.
73 sejldage, i alt 2581 sømil, de 37 i dag,
…..med kost og med spand
Det kan nok være, at jeg sov. Ikke en lyd var der hele natten, i hvert fald ikke en, der trængte igennem til mig. Således frisk og udhvilet forlod vi Sejrø ved nitiden med kurs mod Æbelø. Det viste sig, at det var lige ud hele vejen, en linje fra Sejrø Havn til nordspidsen af Æbelø går lige syd om Samsøs sydøstlige hjørne. Så kursen blev sat – forventet ankomst kl. 18.30
I starten svag vind og meget rolig sejlads, så jeg benyttede lejligheden til at give skibet en tiltrængt omgang med kost og spand og derefter teaktræet i cockpittet med blød børste og kraftig sæbespåneopløsning. Det renser, pynter og beskytter mod kommende snavs. Med andre – og i hvert fald mine – ord en god gerning.
Midt på dagen blæste det lidt op, så vi slap også i dag for motor og ankom til Æbelø ved 17-tiden. Vi ligger på vestsiden af øen ved en DS-bøje. Tre andre både ligger for anker, de to var endda kommet før os, men havde generøst overladt bøjen til os. Nå, det er jo i virkeligheden ligegyldigt, ankeret fungerer udmærket.
Vi var igen heldige med at undgå regnbyger. Der har i løbet af dagen trukket nogle stykker både øst og vest for os, men vi havde tørvejr indtil ved 18-tiden, hvor der kom en lille byge. Det gjorde, at vi for første gang i dagevis fik cockpittetteltet op – og i en vis fart. Det var måske kommet op alligevel, det er ikke helt så varmt i aften som de foregående aftener.
72 sejldage, i alt 2544 sømil, de 37 i dag,
Varsel om et værre vejr
Natten var noget urolig pga. den kraftige blæst, der peb i riggen og på anden vis frembragte interessante eller rettere generende lyde i det gode skib, så det var ikke den allerbedste nattesøvn, vi fik. Det er sjældent, det sker, normalt sover vi endog meget godt. Det er nok første gang, vi har ligget for anker i 10-12 sekundmeter. Ankeret holdt, så hvis vi blot får styr på i det mindste nogle af ovenstående lyde, og det er muligt, så kan vi roligt gentage det. I det hele taget er vi blevet bedre til at vælge ankerplads i stedet for havn.Der er ingen børn, der skal i land og motioneres trætte, det er dejlig nemt med elektrisk ankerspil, og så nyder vi roen – eller kitesurferne – og naturen omkring os.
 Mod sydvest så himlen noget mørk ud |
 Mens den er lys den anden vej |
DMI varslede farligt vejr med risiko for skybrud og kraftigt tordenvejr. Godt nok lå vi i udkanten af det varslede område, men vi valgte alligevel at sejle de 2-3 sømil til Hundested. Der lå vi så trygt og godt fra kl. 9 til 11.30 uden, der skete noget som helst. Og dog – vi gik i Fakta og købte mælk, teposer, kartofler og et par andre fornødenheder. Og så genså vi havnen i Hundested, hvor vi efterhånden har været en del gange. Det er et imponerende aktivitetsniveau, der er i havnen – flere caféer, fiskeforretning, udstillinger, glaspusteri/-udstilling/-butik, årlig sandslotudstilling, legeområder, campinghytter osv. Havnen har mange gæstesejlere, men hele oplandet er også præget af meget store sommerhusområder, det er nok forklaringen på, at det kan lade sig gøre, for selve byen er ikke stor.
Da faren for skybrud og torden tilsyneladende var drevet over, sejlede vi. Ikke som planlagt mod Aarhus, dagen var blevet for kort, men mod Sejrø. Vi ankom ved 18-tiden og havde dagens eneste regnbyge kort inden.
 |
 |
Fin vind hele vejen undtagen de sidste få sømil fra Sejrøs nordvestlige spids – Gniben – til havnen.
71 sejldage, i alt 2507 sømil, de 36 i dag,Natten var noget urolig pga. den kraftige blæst, der peb i riggen og på anden vis frembragte interessante eller rettere generende lyde i det gode skib, så det var ikke den allerbedste nattesøvn, vi fik. Det er sjældent, det sker, normalt sover vi endog meget godt. Det er nok første gang, vi har ligget for anker i 10-12 sekundmeter. Ankeret holdt, så hvis vi blot får styr på i det mindste nogle af ovenstående lyde, og det er muligt, så kan vi roligt gentage det. I det hele taget er vi blevet bedre til at vælge ankerplads i stedet for havn.Der er ingen børn, der skal i land og motioneres trætte, det er dejlig nemt med elektrisk ankerspil, og så nyder vi roen – eller kitesurferne – og naturen omkring os.
|
Mod sydvest så himlen noget mørk ud |
Mens den er lys den anden vej |
DMI varslede farligt vejr med risiko for skybrud og kraftigt tordenvejr. Godt nok lå vi i udkanten af det varslede område, men vi valgte alligevel at sejle de 2-3 sømil til Hundested. Der lå vi så trygt og godt fra kl. 9 til 11.30 uden, der skete noget som helst. Og dog – vi gik i Fakta og købte mælk, teposer, kartofler og et par andre fornødenheder. Og så genså vi havnen i Hundested, hvor vi efterhånden har været en del gange. Det er et imponerende aktivitetsniveau, der er i havnen – flere caféer, fiskeforretning, udstillinger, glaspusteri/-udstilling/-butik, årlig sandslotudstilling, legeområder, campinghytter osv. Havnen har mange gæstesejlere, men hele oplandet er også præget af meget store sommerhusområder, det er nok forklaringen på, at det kan lade sig gøre, for selve byen er ikke stor.
Da faren for skybrud og torden tilsyneladende var drevet over, sejlede vi. Ikke som planlagt mod Aarhus, dagen var blevet for kort, men mod Sejrø. Vi ankom ved 18-tiden og havde dagens eneste regnbyge kort inden.
|
|
Fin vind hele vejen undtagen de sidste få sømil fra Sejrøs nordvestlige spids – Gniben – til havnen.
71 sejldage, i alt 2507 sømil, de 36 i dag,
Enhver sin fornøjelse
8-12 sekundmeter fra øst, reb et i storsejlet og ingen forsejl, det bragte os på 8 timer de 55 sømil fra Svanemøllen til en lille vig halvanden kilometer øst-nordøst for Rørvig, hvor vi ligger for anker. Bølgerne er små, men vinden har godt fat i riggen, så vi vugger, vender og drejer uafbrudt.
Dagen langs den sjællandske kyst og opankringen efterfølgende bekræftede mig endnu en gang i det, jeg ofte nævner – at utrolig mange har glæde af vandet. Nogle har lettere adgang til disse glæder ende andre. Den sjællandske nordkyst udgøres på lange stræk af høje skrænter, der besværliggør adgangen til vandet. Derfor er der måske op til et par hundrede trapper, nogle er lige og andre delt i flere og lidt forskudt. De længste en nok 20 meter høje, og så er alle naboer åbenbart ikke lige gode venner. I hvert fald så jeg mange steder to lange og helt parallelle trapper fra to nabohuse.
Jeg så også en del strandgæster, nogle var måske også ude at bade, det var svært at se. Her hvor vi ligger for anker, er der ud over kvæg, der kan gå helt ud i vandet, lystfiskere, badende, hundeluftere, kitesurfere, der brillerede ved at piske af sted over vandet med 50-100 km. i timen og lave nogle 10-15 meter høje hop – og oftest lande på brædtet og surfe videre. Og så er der jo endelig alle vi sejlere, i dag var der nu ikke så mange på vandet.
70 sejldage, i alt 2471 sømil, de 55 i dag,
Familiebesøg
Stadig sommer og som forudsagt meget svag vind fra nord, så det blev som forventet en motordag. Vi sejlede gennem Falsterbokanalen, der er 1.600 meter lang og gør, at man kan skære et hjørne – Skanör – af Sverige og derved spare adskillige sømil.
I den nordlige ende af kanalen er der en vejbro, der åbner hver time, vi sejlede igennem kl. 10. Planen var at købe diesel i marinaen lige nord for broen. Det viste sig, at det kun var muligt at betale via seddelautomat, så vi ændrede planer, da vi havde sørget for at bruge alle svenske penge. I Kastrup kan man købe diesel og betale med kort, så det gjorde vi.
Vi kom til Svanemøllen ved 14.30-tiden og valgte denne gang at finde en plads i Kalkbrænderihavnen, og hvor der er mere læ for den forventede kraftige østenvind. Vi nåede Kildevældskolen godt halv fire og fandt Lea i løbet af et kvarters tid. Fritidshjemmet råder over en masse rum i forskellige etager og et stort udeareal, så Dorte havde advaret os om, at det kan være lidt svært at finde hende. Resten af dagen gik med hygge i slowmotion (det er hårdt at starte skole) og siden aftensmad sammen med Lea, Dorte og Simon på Vincents Restaurant – et lille, hyggeligt sted med venlig betjening og god mad. Aftente hos Dorte og Simon.
På vej tilbage til båden købte vi ind i Kiwi, så vi er velforsynet til de næste par dage.
69 sejldage, i alt 2416 sømil, de 31 i dag,
Sejlsejlads
Endelig en dag kun for sejl, eller næsten kun for sejl. Vi havde lige motoren kørende en kort periode midt på dagen, da vinden lagde sig, og vi var i tvivl om, hvor langt vi gerne ville nå i dag. Dagens og de kommende dages sejlplan er blevet ændret flere gange i dagens løb, men det ligge nu fast, at vi, i stedet for som før planlagt at sejle syd om Sjælland og Fyn, nu sejler nord om. Det skyldes, at vinden i overmorgen og nok også yderligere en til to dage bliver lidt kraftigere end godt er nede syd på og mere passende nord på. Så kan vi også lige lægge vejen forbi Østerbro og hilse på det nystartede skolebarn, som ifølge billeder fra første skoledag er ret velfornøjet med de nye udfordringer.
Skåre, hvor vi er nu, er en lille havn med nogle mindre fiskerbåde, der tilsyneladende stadig bliver brugt, nogle få fastliggende både og 3 gæstesejlere. Nogle af de fastlggende ser ud til at ligge endog meget fast. Alt i alt et lidt trist syn, og det på trods af, at det var netop her, Kong Karl den et eller andet steg i land, da han kom sejlende fra Stralsund. Det var sådan set meget fornuftigt, hvis han ville til Skåne, da stedet her, så vidt jeg husker, ligger ret nord for Rügen/Stralsund. Det oplyses også, at 26 af de i alt 88 huse nu fungerer som sommerhuse.
Vi gik en tur og så på husene og derefter langs stranden og nød udsigten over havet, der er som bekendt noget dragende ved vand/hav. Der var et område tæt ved stranden med en masse kaniner, der også så ret fornøjede ud. I hvert fald hoppede de ud og ind af deres huller alt imens de logrede (næsten) med halen. Svaneparret med deres meget store, grimme ællinger svømmer til gengæld stateligt rundt, som sådan nogle nu gør, med det ene ben malplaceret på ryggen/halen. Fiskene hopper i vandoverfladen og en flok gæs flyver lige nu gæssene forbi. Lidt trafikstøj fra den nærliggende landevej og enkelte fly til og fra Kastrup, ellers er her meget stille.
68 sejldage, i alt 2385 sømil, de 35 i dag,
En rigtig havnefoged er et særsyn, men findes stadig
Perfekt temperatur og næsten ingen regn selvom der både vest, nord og øst for os trak regn- og tordenbyger. Andet vil jeg ikke skrive om vejret i dag, men jeg er sikker på, at hvis jeg spørger meteorologerne, indrømmer de, at det ikke gik helt som forventet.
Vi er nu i Kåseberga 8 1/2 sømil øst for Ystad, første og sidste del af turen for sejl. Undervejs var frokosten lige ved at gå i (køkken)vasken, da bordet i pantryet ikke stod stille, så det, der skulle ligge på det under tilberedningen, for rundt.
Det er endegyldigt slut med skærgårdssejlads, i hvert fald indtil vi når Bøgestrømmen, som bortset fra klipperne næsten kan sammenlignes. Til gengæld så vi marker og ved Skånes sydøstlige hjørne lange sandstrande med små klitter.
Ved ankomsten blev vi først mødt og venligt modtaget af havnefogeden, der anviste os en anden og bedre plads end den, vi havde valgt. Derefter kom en snakkesalig bornholmer, der snakkede roskildsk (efter eget udsagn). Han sejler alene i en rød Spækhugger magen til den, vi havde fra 1992-95. Hans er uden motor og… så kørte det derudad. Vi ligger langskibs, det giver god mulighed for snak. Jeg måtte først ty til knebet med at begynde at ordne tovværk. Da det ikke hjalp, sagde jeg, hvad sandt var, at jeg havde en aftale med havnefogeden om at komme op på kontoret og betale. Det hjalp, vi fulgtes ind ad broen og skiltes.
Kåseberga består af få huse nedenfor en meget flot skrænt, der strækker sig adskillige kilometer til begge sider, så vidt jeg husker. Det får jeg se i morgen. Lige oven for skrænten er en gammel skibssætning, som vi så, da vi var her for nogle år siden. Det er måske medvirkende til, at her i hvert fald om sommeren er basis for et par caféer, en kiosk, en kunsthåndværkbutik, en fiskeforretning og…. Her er knap 10 gæstebåde heraf 3 danske, og der var sidst på eftermiddagen en hel del biler og folk på havnen og i butikkerne.
67 sejldage, i alt 2350 sømil, de 49 i dag,
Andre udfordringer
9 timer – de 8 for motor pga. manglende vind – tog det at sejle fra Kristianopel til Hanö, Fidusen ved at sejle så langt er, at vi så forventer bedre at kunne udnytte den forventede vind/vindretning i morgen.
Vi var på Hanö i 96 og igen for nogle år siden, da vi var i Blekinge Skærgård. Sidstnævnte gang var det dog et meget kort besøg, da en kraftig vind fra nordvest stod lige ind i havnehullet, og havnen var overfyldt med både, der hoppede og dansede i utakt. Vi vendte og sejlede til fastlandet. Denne gang ligger vi for anker lidt nord for havnen, så et nærmere gensyn med selve øen må vente til en anden gang.
Jeg skriver utrolig meget om vejret, jeg ved det godt. Det betyder meget hver eneste dag, og nogle dage sker der ikke meget andet end at tilrettelægge og afvikle turen i forhold til vejr og vind, holde udkik efter bøjer og andre både samt nyde udsigten til land, himmel og hav. Alt sammen gode og nyttige gøremål, der dog på en dag som i dag gav plads til at løse nogle enkelte Sudokuer og opgive et par andre, da der opstod fejl, som altid er svære at rette. Når sejlturen ikke giver de store udfordringer, må jeg jo finde andre.
66 sejldage, i alt 2301 sømil, de 52 i dag,
Gammelt dansk land – og vand
Vi sejlede allerede kl. 7.30 for at få glæde af et par timer med nordvestlig vind. Det gik godt i halvanden time, derefter skidt i en halv time, hvorefter det slet ikke gik de næste 20 minutter, inden motoren blev startet. Facit blev 3 1/2 timer for motor og 5 for sejl, da der i eftermiddags kom en sydøstlig vind, som vi havde glæde og lidt besvær (et enkelt kryds) af.
På næsten hele turen havde vi den tvivlsomme fornøjelse at sejle i en mere eller mindre tyk suppe af alger. Egentlig flot, når solen skinner på vandet og algerne, men når man ved, at de ikke skal være der, og hvad det er tegn på, er det ikke rart at se på. Langt bedre er det at se utallige fisk af fingerstørrelse svømme og springe op ad vandet i havnebassinet lige ved siden af båden akkompagneret (a pro pos – bryllupsmusikken sluttede ved 23-tiden i aftes) af et par brølende køer i det fjerne.
Vi ligger nu i Kristianopel, der blev anlagt af Kong Chr. IV som værn mod de fjendtlige svenskere. Siden gik det ned ad bakke både for det danske rige og for byen, der i en lang årrække nærmest lå øde hen, inden den fik en renæssance som ferieby. Den oprindelige ringmur og en kirke fra 1600-tallet minder om tidligere tiders storhed.
Ved kirken var der hejst både det svenske og det danske flag. Om det var af historiske grunde, eller der havde været et svensk/dansk bryllup eller…., ved jeg ikke. På havnen og på den nærliggende campingplads var der også hejst op til flere dannebrogflag af samme størrelse som de svenske, der selvfølgelig også var der. Der var ikke andre nationaliteter repræsenteret, det er ellers almindeligt, at man har nationalflaget i stor udgave på den største stang og andres landes flag i mindre udgaver på mindre stænger ved siden af.
Havnen er ret velbesøgt af en del tyske, svenske, en enkelt schweizisk og finsk samt i alt 4 danske både! Det er sommer, og vi er ved at være ret langt syd på, det er nok forklaringen.
65 sejldage, i alt 2249 sømil, de 36 i dag, hvor vi også har vasket tøj for sidste gang på denne tur.
Tjah
Overskyet, lunt, ingen vind, næsten 6 timer for motor, 1/2 time for sejl (intet skal være uforsøgt). Indkøb og tankning af vand og diesel inden afsejling kl. 12. Ankomst til Stora Rör på Øland – et stykke nord for broen – kl. 18.15. Så er der vist ikke mere at skrive om den dag. Det skulle da lige være, at Else blev klippet i formiddags. Mit hår er som bekendt en smule mindre kraftigt, så det kan vist vente, til vi kommer hjem.
Nå ja, så valgte vi i øvrigt at gå glip af Sveriges første og største Pelargoniefestival, der foregik på havnen lige, hvor vi lå. Det var noget med en masse pelargonier, lotteri, noget mad og en billetpris på 40 kr.
I aftes havde vi den meget tvivlsomme fornøjelse af noget meget larmende musik fra en nærliggende restaurant helt til kl. 24. I aften er vi næsten til bryllup. Det foregik vist på en plæne tæt på havnen, lige inden vi kom. Nu foregår det på en overdækket terrasse på en restaurant lige ved havnen, hvorfra der lyder en meget høj men mindre generende musik. Måske skulle vi gå op og kaste ris i hovedet på brudeparret, hvis det varer for længe. Er der så ikke noget med, at de skal gå, eller er der noget, jeg husker forkert?
Jeg er imponeret. Ikke af vejret, men af såvel den svenske som finske afmærkning – røde og grønne bøjer, kompasafmærkninger, overetmærker, fyr osv. Der er en fantastisk grundig afmærkning også i farvande, hvor der garanteret aldrig kommer erhvervsfartøjer og oppe nord på også ganske få lystbåde. Det må være et valg, at farvandene skal være sejlbare, for det kan ikke være billigt at vedligeholde. Vi har oplevet at begge veje rundt om et lille lavvandet område har været afmærket, selvom de var lige lange, så det ville være helt fint med den ene vej. Vi har også oplevet, at der er flere bøjer i virkeligheden end på søkortet, og at der har været andre bøjer i virkeligheden end på søkortet. Måske har søkortet aldrig været korrekt, måske har man ændret afmærkningerne. I så fald til det bedre, den virkelige afmærkning er i de tilfælde altid mere logisk end søkortets.
I de danske farvande inddrages jævnligt afmærkninger, hvis de ikke er nødvendige af hensyn til erhvervstrafikken. Det skal så siges, at de danske farvande generelt er lettere at navigere i, da der sjælden er lavvandet, hvis man blot har en vis afstand til kysten, og så er der i hvert fæld færre skær både over og under vandet.
64 sejldage, i alt 2213 sømil, de 35 i dag.
Halvt af hvert og godt vejr.
Vandtemperatur 20 grader, en upassende portion mobning (Else) samt en flot, flot, lun og solrig morgen gjorde, at jeg tog et karbad i morges.
Vi sejlede kl. 9 og nåede Oskarshamn kl. 17.30 – en fin og flot tur for det meste indenskærs. Halvt for motor og halvt for sejl, det sidste stykke ca. 7 sekundmeter halvvind, 6-7 knob og en krængning, så man kunne overveje at rebe, hvilket vi overhovedet ikke har gjort på denne tur. Skønt med en “rigtig” sejltur efter nogle dage med luksusejlads med eller uden motor.
I Oskarshamn er der en tilsyneladende stor industrihavn, færger til Gotland og Øland, en stor småbåtshamn samt en næsten tom gæstehavn, hvor der ifølge havnelodsen skulle være både el og vand. Ved den bro, vi valgte at lægge til ved, er der hverken eller. Der er heller ikke skilte med vejledning om betaling af havneafgift.
En tur rundt i havnen gjorde os ikke klogere, alt virker lukket og slukket, så måske blive det en billig (=gratis) overnatning. For en sikkerheds skyld brugte vi pengene på hjemmerøget, velsmagende fjordlaks med lidt for få kartofler på en nærliggende restaurant.
I morgen har Else planer om at blive klippet, hvis det er muligt. Jeg vil så bruge tiden på indkøb inkl. besøg i Systembolaget, da vi ikke har mere rødvin. Det dur jo ikke, hvis der skulle vise sig en passende lejlighed til at nyde et sådant glas.
Derefter går turen ikke overraskende sydpå. Vindvejrudsigten er ikke prangende, men lidt bedre end for et døgn siden, og det ser ud til at sommervejret fortsætter nogle dage endnu. Det ville unægtelig også pynte på bundlinjen.
63 sejldage, i alt 2178 sømil, de 45 i dag.
PS: 20 grader er i underkanten.
Ankring i “ødeland”
Vejrudsigten lovede ingen vind fra syd først på dagen, siden lidt tiltagende fra øst (den nåede desværre aldrig længere end til syd-sydøst). Altså ingen grund til at springe ud af sengen første gang man vågner, anden gang lige så, men tredje gang, så ….
Vi sejlede ved 10-tiden, de første par timer næsten kun motor, så …… i alt ca. 3 1/2 timer for sejl og 4 1/2 for motor. Der er således plads til forbedring, men vejrudsigten tyder desværre på forværring, medmindre vi vender skuden og sejler mod nord igen. Det gør vi næppe. Vi har ellers mødt et par tyske både på vej mod nord i dag, og en hel masse svenske. Sidstnævnte, forestiller jeg mig, er på vej hjem fra ferieturen syd på.
Vi har hele dagen sejlet indenskærs i solskinsvejr. Det er rigtig flot og forbavsende varieret. Der er mange ubevoksede og ubebyggede klippeøer, mange bevoksede og ubebyggede og langt færre bevoksede og bebyggede. Endelig er der få ubevoksede men bebyggede. Gad vide hvorfor man bygger hus på en bar klippeø? Måske har nogle af dem haft en eller anden funktion?
Det er fortsat sommer, selvom det føles koldere, når vi har vinden ind forfra. Flot aften i en stor, stenfyldt (rundt i kanten) vig ca. 3 1/2 sømil øst-sydøst for Loftahammar. Der er i modsætning til de fleste vige, vi har besøgt, ikke et eneste hus – end ikke en badstue – ned til vandet, så vi er helt alene i verden og her er så stille, at det ville virke upassende at spise gulerødder. Og dog, vi kan svagt høre havets brusen mod de yderste skærgårdsøer.
62 sejldage, i alt 2133 sømil, de 37 i dag
Tænkte end ikke tanken
Gårsdagens tøjvask endte lykkeligt. Tøjet blev rent og tørt, og jeg fik 30 kr. tilbage. Det første vigtigt, det sidste ligegyldigt, blot træls, når vaskemaskinerne ikke fungerer.
Da vi hilste af med Lone i formiddags kl. 10.40 havde hun/vi en spøjs oplevelse. Buschaufføren iklædt mørke solbriller meddelte uden at se på Lone, at hun ikke kunne købe billet i bussen. Den skulle købes på forhånd via telefonen/en app. Svært at vide, når der ikke er opslag ved stoppestedet, og man ikke er lokal. Chaufføren var lidet samarbejdsvillig og helt umulig at få øjenkontakt med, men det endte dog med, at Lone kørte med gratis. Enten skal chaufføren på kundebetjeningskursus, eller også skal han tage det andet ben først ud af sengen – noget var helt galt.
Det var der til gengæld ikke i Hemköp, hvor de havde et stort udvalg, så vi fik provianteret til nogle dage.
Morgenens regnvejr blev afløst af varme, sol og høj luftfugtighed, men med erindring om teksten “Her må man ikke engang tænke på at ryge” i en café og i dens gårdhave i Jakobstad, tænkte vi ikke engang på at klage over en næsten ubehagelig varme. Et vejr/en varme, som jeg helt havde glemt, kunne være en mulighed. Det varede til sidst på eftermiddagen, og nu kl. 21.30 er det meget behageligt uden cockpittelt og kun iført shorts og kortærmer. Herligt.
Herligt var vinden til gengæld ikke i dag. Under 3 sekundmeter bag fra – så er der langt til Assens. Derfor blev det først en halv time for sejl, så halvanden time for motor, så en halv time for sejl og så halvanden time for motor og så lige halvanden time mere for motor, inden vi kastede anker i en lille vig på sydsiden af Arkö, der ligger på højde med Söderköping..
Efter et par uger med ekstra gaster/gæste ombord er vi atter alene to. Ikke at forklejne det gode selskab vi har haft, og som vi har været rigtig glade for, tør jeg godt røbe, at jeg tror, vi klarer de sidste par uger i tosomhed.
61 sejldage, i alt 2096 sømil, de 26 i dag.
Sol hele dagen
og temperatur over 20 grader! Hvad mere kan man forlange? Det skulle da lige være en passende vind. Det havde vi også 😉
Prognosen lød på 3-6 sekundmeter fra syd vridande (godt svensk ord) til øst. Det skete bortset fra, at vinden steg til 10-11 sekundmeter, inden den aftog igen. Det var på vej ind gennem fjorden til Norrköping, og vinden kom lige bag fra, så vi havde en meget behagelig tur, da der trods den kraftige vind ikke var generende bølger i det smalle forvand med en række øer. Fjordens nordside er præget af ret høje og nogle steder stejle klipper og bebyggelse. Sydkysten er mere flad og mere øde.
Norrköping småbåtshamn ligger nogle kilometer fra centrum, et sted der hedder Lindö. Vi er i alt fire gæstebåde af meget forskellig udseende, alder og størrelse. Den mindste er vist kun en dagcruiser og ser forladt ud, de har nok fundet et andet sted at overnatte.
Vi sejlede de 36 sømil fra kl. ca. 09.30 til 17. Resten af dagen gik med aftensmad, isspisning, aftente og ikke mindst vask af sengetøj. Vaskemaskinen skulle fodres med 15 kr. pr. time. Det holdt ikke, jeg har betalt 60 kr. og klaget pr. tlf. til havnefogeden, som ikke kunne gøre noget. Han kommer i morgen kl. 10, så måske får jeg en mindre formue tilbage.
60 sejldage, i alt 2070 sømil, de 36 i dag
Fra turistet havnemiljø til stille idyl
Måske den bedste sommerdag indtil nu. Dagen startede med morgenmad i et meget lunt cockpit, derefter tankning af vand og diesel. Vi satte sejl i det store havnebassin, hvor der var bedre plads end ude i den i starten smalle sejlrende.Shorts hele dagen, men vindtæt jakke, da vi har sejlet halvvind og bidevind, og så varmt er det altså heller ikke. Vinden startede i vest, da vi skulle mod syd, og drejede på rette tidspunkt i sydvest, da vi skulle mod vest. Resultatet blev en flot sejltur gennem solbeskinnet skærgård og for sejl næsten hele vejen.
Ved 16-tiden fandt vi en nordvendt vig, hvor vi nu ligger for anker med sol i cockpittet. Vigen ligger på nordsiden af Risö lidt nordøst for Oxelösund. Desværre er vandtemperaturen kun 18-19 grader, så vi er ret enige om, at det ikke frister.
I morgen er planen at sejle til Norrköping, hvorfra Lone i overmorgen, onsdag, tager toget til København. Hun har planer om at besøge en række venner og veninder i København og Odense samt bedstemødrene på Fyn inden turen går tilbage til Aarhus på søndag.
59 sejldage, i alt 2034 sømil, de 30 i dag.
Fra stille idyl til turistet havnemiljø
En rolig nat, en smuk og stille morgen og en tilsvarende sejltur til Nynäshamn. Vinden var 2-5 sekundmeter fra sydvest, så det blev til et par enkelte kryds, inden vi samtidig med færgen fra Gotland anløb småbåthamnen hhv. færgehavnen. Fra vigenes stille ro kom vi lige ind i et mylder af turister, der nød sommerdagen i fortovscaféer, havneboder og på kajkanten. Hyggeligt og ikke generende og i aften helt stille og roligt – en kølig aftenluft og en regnbyge ved 20-tiden var måske medvirkende.
Besøg i Rökeriet før frokost (røget makrel og laks) og igen efter frokost, hvor vi købte rejer til forret og rødding til hovedret. Senere indkøb i Coop og i en af havneboderne, hvor vi fik svenske blåbær, som vi spiste til dessert (tre retters menu!) sammen med vaniljekvarg, som Lone begejstret fandt i Coop. Hun har jo en vis erfaring med svensk mad – åbenbart inkl. lækre desserter.
Lige så meget leben, der var i havneområdet, lige så tom og stille var byen – det er søndag, så det er nok medvirkende. Af de ca. 14.000 fastboende tilbringer mange sikkert weekenden på en af øerne. I hvert fald er her en meget stor marina med primært små motorbåde, kunne jeg konstatere, da jeg ved 17-tiden gik en tur for at samle appetit og for at blive rørt efter et par døgn om bord.
Og så var det, som I kan se, dagen, hvor vi rundede de 2.000 sømil svarende til ca. 3.700 km.
Og dagen, hvor vi fik købt 3 kg. gas, så nu har vi gas til resten af sæsonen. Det har været svært at finde flasker med den rigtige tilslutning, men her havde de det på havnen, hvor de også sælger brændstof til bådene. Da jeg kom med to tomme flasker, så ekspedienten lidt overrasket ud – vil du have to? Det ville jeg, indtil han sagde: Ved du godt, at de er dyre? De kostede 400 dkr. pr. styk, hvilket er næsten dobbelt pris i forhold til i Danmark, så lige pludselig ville jeg kun have en! Han så næsten lettet ud.
58 sejldage, i alt 2004 sømil, de 9 i dag.
En blandt mange
Meget smuk og lun morgen. Så lun at Lone hoppede i vandet – åbenbart uden at se på termometret.
Vi sejlede kl. 9.20 i næsten ingen vind, der i dagens løb svingede mellem nulkommanæsteningenting og syvkommalidt. Vindretningen svingede to gange i løbet af formiddagen 360 grader, inden den midt på dagen lagde sig fast i sydvest – altså motor de sidste ca. 3 timer. Vi fandt endnu en lille vig (dem er der mange af), denne gang på nordspidsen af Rånö, hvor vi ligger sammen med ca. 10 andre både. Vi har dog “kapret” vores eget lille hjørne af vigen, hvor vi svagt hører havets brusen uden for vigen. Bortset fra det er her stille – meget stille.
Og hvad laver vi så her? Slapper af, drikker eftermiddagste, spiser aftensmad, drikker aftente med nybagt citronkage, læser i bøger, blade og på smartphones, tablet, computer og nyder vejret, der, selvom det er godt, stadig er så koldt at cockpitteltet kom op ved 19-tiden.
Sjældent, og i hvert fald ikke på denne tur, har vi set så mange både som i dag. Den sydøstlige del af den stockholmske skærgård var tæt trafikeret af såvel sejlbåde som mere elle mindre hurtige motorbåde, enkelte skærgårdsfærger og en enkelt coaster.
57 sejldage, i alt 1995 sømil, de 29 i dag.
Ren luksus
Lone kom i aftes næsten som planlagt. I formiddags købte jeg ind i ICA-Nära i Gräddø, så nu kan vi klare os 2-3 dage. Vi sejlede sidst på formiddagen i solskinsvejr, der holdt det meste af dagen. Temperaturen var til shorts nogle få timer, dog ikke kortærmer, da vinden var kølig.
Ved 18-tiden kastede vi anker i en lille østvendt vig på den nordlige ende af øen Runmarö. En perfekt ankerplads i en smuk vig efter en smuk sejltur gennem den ydre (ca. 20 sømil fra Stockholm) og nordlige halvdel af den Stockholmske skærgård – og hyggeligt at have Lone med.
PS: Fik jeg nævnt, at det var for sejl hele dagen?
56 sejldage, i alt 1966 sømil, de 33 i dag.
Farvel og goddag
Efter morgenmaden hilste vi af med Rasmus og Helene, der påmonteret rygsække havde planer om at gå ud og leje cykler i dag, overnatte i campinghytte i udkanten af Mariehamn, vandre en tur i morgen og overnatte i samme hytte, inden de tager færgen tilbage til Kappelskär/Sverige på lørdag. Voldsomt sorte skyer trak op, så da vi forsigtigt spurgte til deres cykeltur et par timer senere hyggede de sig i et busskur, mens et skybrud passerede.
Vi sejlede fra skyerne, så vi slap for regnen (indtil kl. 16). Desværre fik vi heller ingen vind, så det var for motor hele vejen til Gräddö ca. 10 sømil øst for Norrtälje, hvortil vi ankom efter 7 timers sejlads. Enkelte andre sejlbåde, et krydstogtskib og 4 færger krydsede i samme tidsrum farvandet mellem Ålandsøerne og Sverige.
Her lykkedes det at købe toiletpapir specielt beregnet til søtoiletter men desværre ikke gas. De to ting kan være svære at finde.
Nu sidder vi i regnvejr og venter på Lone, der landede i Arlanda Lufthavn for en time siden og nu er på vej med den første af tre busser. Den sidste ankommer efter planen hertil om et par timer.
55 sejldage, i alt 1933 sømil, de 37 i dag.
Cykelferie
Leas første ord, da hun slog øjnene op kl. lidt over 7: Mor, færgen! Og det var jo klogt sagt, da aftalen var, at Lea, Dorte og Simon skulle gå kl. 8 for at tage færgen til Stockholm. Inden kl. 8 blev der spist morgenmad, og de sidste ting blev pakket. Tidsplanen holdt – farvel og tak for nogle hyggelige dage.
Vasketøj, bytur med frokost på Bakerstugan som for et par dage siden, afhentning af det bortkomne fotografiapparat på hittegodskontoret, indkøb i K-Market. Så var den formiddag og lidt mere gået. Rasmus og Helene lejede cykler, og vi fandt vores frem fra kistebænkens dyb. Så gik turen syd på, hvor vi på Nåtö gik et par kilometer ad en flot natursti, og på Järsö indtog vi eftermiddagskaffe/-te og lækre kager i haven ved en lille hyggelig café og besøgte en lidt skuffende (tror jeg nok) strikbutik. 10 km. ud og og 10 km. hjem i meget flot natur og stort set uden myg.
Laksesuppe og til dessert is fra havnekontorets lille butik. På alle måder en god dag, selv vejret har været godt.