Vi sejlede allerede kl. 7.30 for at få glæde af et par timer med nordvestlig vind. Det gik godt i halvanden time, derefter skidt i en halv time, hvorefter det slet ikke gik de næste 20 minutter, inden motoren blev startet. Facit blev 3 1/2 timer for motor og 5 for sejl, da der i eftermiddags kom en sydøstlig vind, som vi havde glæde og lidt besvær (et enkelt kryds) af.

På næsten hele turen havde vi den tvivlsomme fornøjelse at sejle i en mere eller mindre tyk suppe af alger. Egentlig flot, når solen skinner på vandet og algerne, men når man ved, at de ikke skal være der, og hvad det er tegn på, er det ikke rart at se på. Langt bedre er det at se utallige fisk af fingerstørrelse svømme og springe op ad vandet i havnebassinet lige ved siden af båden akkompagneret (a pro pos – bryllupsmusikken sluttede ved 23-tiden i aftes) af et par brølende køer i det fjerne.

Vi ligger nu i Kristianopel, der blev anlagt af Kong Chr. IV som værn mod de fjendtlige svenskere. Siden gik det ned ad bakke både for det danske rige og for byen, der i en lang årrække nærmest lå øde hen, inden den fik en renæssance som ferieby. Den oprindelige ringmur og en kirke fra 1600-tallet minder om tidligere tiders storhed.

Ved kirken var der hejst både det svenske og det danske flag. Om det var af historiske grunde, eller der havde været et svensk/dansk bryllup eller…., ved jeg ikke. På havnen og på den nærliggende campingplads var der også hejst op til flere dannebrogflag af samme størrelse som de svenske, der selvfølgelig også var der. Der var ikke andre nationaliteter repræsenteret, det er ellers almindeligt, at man har nationalflaget i stor udgave på den største stang og andres landes flag i mindre udgaver på mindre stænger ved siden af.

Havnen er ret velbesøgt af en del tyske, svenske, en enkelt schweizisk og finsk samt i alt 4 danske både! Det er sommer, og vi er ved at være ret langt syd på, det er nok forklaringen.

65 sejldage, i alt 2249 sømil, de 36 i dag, hvor vi også har vasket tøj for sidste gang på denne tur.