Vejrmæssigt er der intet nyt – for lidt vind og sol, for lave temperaturer og regnbyger. Nyt er det til gengæld, at vi nu ikke kan komme længere – i hvert fald ikke mod nord. Vi er i dag sejlet til Töre, der er det nordligste man kan komme i sejlbåd i Den Botniske Bugt. Den gule bøje på billedet har kun en funktion – at markere hertil og ikke længere. Man kan dog sejle rundt om den.

Om her er midnatssol? Ja og nej…. midnatssol er pr. definition, at solen ikke er nede i mindst en halv time omkring midnat (normaltid). Det gælder fra polarcirklen og nord på, og vi ligger ca. 100 km. syd for polarcirklen. Men et stykke syd for polarcirklen kan solen også skinne omkring midnat, blot mindre end en halv time. Når dertil lægges lysets afbøjning i atmosfæren, skulle man faktisk kunne opleve kortvarig midnatssol i Töre. Det bliver tilsyneladende skyet, så vi når ikke at tjekke, om det er rigtigt, og måske er vi også allerede for langt væk fra årets længste dag.

Sejlturen i dag var indenskærs hele vejen. Skærene er frodige med nåletræer og birk. På enkelte er der sommerhuse, men langt de fleste er ubeboede. Det betyder, at vi kan sejle i timevis uden at se tegn på menneskelig aktivitet hverken til lands eller til vands. Ikke Palle, men Else og Bent alene i verden.

Og så er der lige det med syrenerne. Noget overraskende var de halvvejs udsprunget i Kurjoviken, og det gælder faktisk også her. Måske skyldes det et mildere klima og bedre jordbund end i Ratan, hvor det hele virkede noget mere barskt og mindre frodigt.

33 sejldage, 1191 sømil, 33 i dag – ca. halvdelen af tiden for motor og halvdelen for sejl.