Jeg kan ikke regne ud, hvor meget vand, der er løbet nord på, mens jeg har sovet, men det er nok. Vandstanden var i morges steget 25 cm, og vi kom uden problemer ud af havnen og satte kursen mod Tankar, en lille ø nordvest for Karleby. Prognosen lød på 3-6 sekundmeter, men da vi nærmede os øen blæste det 6-9 lige ind i havnehullet, så det fristede ikke. Vi fortsatte vest om øen, et stykke sydpå og derefter ad en indenskærs 1,8 meter dyb (mindst) farled til Jakobstad, hvortil vi kom ved 18-tiden. 9 timers sejlads, de sidste ca. 2 for motor. Den lovede regn udeblev stort set, det er dagens positive “vejrmelding”.

Ved ankomst blev vi modtaget at en venlig, engelsktalende finne, som viste os den bedste plads. Vi må så blot håbe, han har ret. A pro pos sprog, vi er nu nået til den del af den finske vestkyst, hvor det svensktalende mindretal bor. Det strækker sig ned til et stykke nord for Åbo.

Da jeg var på havnekontoret og betale havneafgift, mødte jeg den svensktalende finne her fra byen, som vi havde snakket mest med de par dage, vi lå i Ratan i forbindelse med midsommerfejringen. Vi vidste godt, at han er her fra, men alligevel pudsigt at vi mødtes.

I aften har vi haft et kort, hyggeligt besøg af Martins søster Ulla-Mai og hendes veninde. Ulla-Mai, der bor i Vasa, er her i byen, da de skal til musikfestival i Karleby i morgen.

Syrener – det glemte jeg i går. I Kalajoki, hvor vi cyklede til i går, blomstrede de syrener, der stod lidt i skygge, De, der stod i fuld sol, var netop afblomstret. Så nu kan den føljeton næppe strækkes længere. Men så kan jeg da fortælle, at vi i dag så en enkelt svane med en enkelt ælling for første gang i adskillige uger, de lever åbenbart ikke i den øverste del af Den Botniske Bugt.

41 sejldage, 1450 sømil i alt, de 54 i dag