Dyneløfteri
Ved 23-tiden i aftes kom havgusen pludselig og lagde sig som en tyk dyne. Desværre lå den der stadig i morges, da jeg lidt i syv krøb ud under min mere private en af slagsen. Nu var gode råd dyre, det var for tåget til at sejle. Jeg krøb ned under dynen igen!
Nå, den slags plejer jo at lette, så vi stod op, spiste morgenmad og gjorde os klar til at sejle til Vasa, hvor planen er at besøge Ellen og Martin, der ferierer i deres hytte på Värlax. Et besøg, vi har glædet os til længe. Som forventet lettede tågen, men først kl. lidt over 12, hvor vi lige skulle til at spise frokost.
Vi sejlede kl. 12.25, vinden var ca. 3 sekundmeter fra nord, vi skulle siksakke mod syd, så det blev for motor ad den mindst 3,4 meter dybe sejlrute, der førte os under den 24 meter høje Replot-bro. På det tidspunkt blæste det næsten 12 sekundmeter, heldigvis igen aftagende til omkring 6, da vi kl. 17 nåede Vasa, hvor planen var at finde vores gamle plads (den vi lå på i 1996) lige foran det gule hus. Imidlertid var gæstebroen nu lidt længere ude, hvor vi fandt en god plads mellem y-bomme.
Da vi var næsten ”rejseklar” kom Ellen og Martin som aftalt, vi fik vores pakkenelliker i bilen og kørte de ca. 40 km. til Verlax, hvor vi tidligere har været i 96 og i – tjah var det 10 eller 11, hvor vi var her sammen med Lone, Rasmus og Helene. Inden afgang var jeg omkring havnekontoret. Det var en finsktalende finne (her er mange ellers svensktalende), der kunne noget svensk, men syntes, at dansk var svært, og da han så heller ikke lige kunne finde ordene på engelsk, tilkaldte han en ven, der stod lige ved siden af. Resultatet blev, at jeg blot skulle komme igen, når vi skulle sejle, så kunne vi afregne på det tidspunkt – og han skulle nok holde øje med båden.
43 sejldage, 1512 sømil i alt, 31 i dag.

Var det ikke 2009? sommeren efter FAAE?
Jo, du har helt ret. Det fandt vi også ud af i dag.