Himmel og hav stod i ét
Ikke hele dagen, men på et tidspunkt kunne jeg, når jeg så på vandoverfladen, se skyerne spejle sig i vandet. Det eneste, der ødelagde dette smukke syn, var den vedvarende og desværre velbegrundede støj fra bådmotoren, som bortset fra måske et kvarters pause i eftermiddag bragte os fra Oxeløsund til Trosa. En meget smuk og hyggelig by, der ligger ved Trosa Åens udløb. Det fremgår af beskrivelsen og området omkring åen, at det er et sommerturistområde.
Formiddagen brugte vi til indpakning, indvielse og indkøb. Indpakning og forsendelse af Else tablet. indvielse af vores nye foldecykler og indkøb i ICA.
Når man ikke oplever det helt vilde, må man slappe af og glæde sig over det helt fredelige – det er jeg ret god til.
Her ved afslutningen af den 12. sejldag, den dag hvor Helle Thorning udskrev folketingsvalg, står triptælleren på 505 sømil, heraf de 29 i dag.
