Historiens vingesus
Ingen og siden lidt vind og et par timers motorassistance bragte os på 6 timer til Ratan, hvor verdenshistorien udspillede sig for 200 år siden. Her stod i 1809 det afgørende slag mellem svenskerne og russerne. Det var den gang svenskerne tabte Finland til Rusland. Baggrunden var, at Napoleon og den russiske zar stod sammen mod England, der havde svenskerne på deres side. Den absolut korteste udgave vil historiekyndige nok med rette indvende.
Ratan har både i 16- og 1700 tallet og efter krigen i 1809 og helt frem til 1940’erne spillet en stor rolle.I århundreder som Bottenvikens vigtigste havn herunder toldsted, lodsstation, losning og læsning af varer osv. I virkeligheden er det blot et lille sund med tilstrækkeligt dybt vand mellem fastlandet og en lille ø, hvor de mange aktiviteter udgik fra de første par hundrede år, inden de fleste blev flyttet til fastlandet.. Et vældig pænt sted med en masse minder fra flere århundreders storhedstid og selvfølgelig den famøse krig.
Dagen har været solrig, så solrig at shorts og kortærmer faktisk blev fundet frem fra skabet. Dog blot nogle få timer, så snart vinden tog lidt til, blev det for koldt. Termometeret viste ifølge smhi 14 grader på land, så nok lidt lavere til søs.
28 sejldage, 1030 sømil, de 29 i dag



