Sådan lyder vejrudsigten for østersøen i morgen, og det er lige, hvad vi har brug for. Eller rettere, vi har brug for det vand, de sidste dages nordenvind har flyttet fra Den Botniske Bugt til Østersøen. Og for nu at være helt præcis, vi har brug for noget mere vand for at komme ud af Keskuskari Havn, hvor vi midt på eftermiddagen ankom i den tro, at der var vand nok. Det var der også, indtil 20-30 meter fra havnehullet, hvor vi stødte på grund. En ung, finsk  mand havde observeret os og vinkede os nærmere det ene molehoved, men det var ikke nok. Vi stod tilsyneladende mellem to sandrevler og kunne hverken komme frem eller tilbage. Ved hjælp af  bovpropellen fik jeg drejet båden, og så lykkedes det os at komme i havn, hvor det gik op for os, at det er temmelig lavvandet, hvilket Lasse, en hjælpsom finne, som Martin har sørget for kontakt til, havde advaret os om kunne ske med nogle dages nordenvind..
Nu har jeg lavet en varde, som jeg har set som vejvisere på fjeldet i Norge og på Færøerne, i vandkanten ved slæbestedet. En lille stak sten oven på hinanden, så kan jeg følge udviklingen i vandstanden.
Den unge finne, der åbenbart ikke kunne/ville et ord engelsk, roede i øvrigt ud i sin gummibåd og målte vanddybden nærmere molehovedet. Ca. 1,6 meter, hvilket er lige lidt nok til, at jeg tør tage chancen og sejle.

Turen hertil lignede den i går. I dag var det dog koldt trods sol hele dagen. 13 grader, et storsejl, der skyggede for solen, og 7-8 sekundmeter agten for tværs = godt med tøj på.

Området her er præget af sommerhuse, camping, hoteller og store, brede sandstrande som på Fanø og Rømø – næsten. Bortset fra det er der vist langt til det meste, godt vi er forsynet. Selve havnen er uden faciliteter, det gælder også el og vand. Det bedste og grunden til, at vi valgte den, er, at den ligger et passende sted på vejen syd over, og det er heller ikke nogen ringe kvalitet.

40 sejldage, 1396 sømil i alt, de 36 i dag – for sejl hele vejen.