I aftes, bedst som jeg troede. det var ved at være nat, hørte jeg en meget regelmæssig dryplyd. Den store jagt gik i gang….. motorrummet blev på et tidspunkt åbnet, bunden stod fuld af vand. Ingen dryp og lyden kom, viste det sig, fra bag motoren, fra en lille beholder indeholdende olie og luft, den sidder på olieslangen til fyret, som fungerer, så…..

Vandet under motoren kom fra en saltvandskøleslange, hvor spændebåndet ikke var strammet godt nok. Det blev det så. Det gav blot ingen dryplyd, kun vand. Det gav også anledning til omtalte galskab, da der efterhånden har været en række småting, som bare ikke er i orden fra fabrikken.

Efter vel udført dåd gik jeg kl. ca. 00 op i cockpittet for lige at dampe af. Der hørte jeg nattergalesang. Både Else og jeg havde haft tanken om aftenen, men nu var jeg ikke i tvivl, medmindre nogle overbeviser mig om, at der ikke findes nattergale i den svenske skærgård.

I dag sejlede vi fra ca. 9 – 17.30, det meste af vejen indenskærs og noget af vejen for motor, da vinden nedlagde arbejdet totalt midt på eftermiddagen. Blankt vand er også pænt.

Vi ligger i en lille, tidligere erhvervs- og fiskerihavn ved navn Flatvarp. I dag er her en fiskekutter og en dansk båd fra Middelfart! De er på vej til Götakanalen, men i øvrigt meget lidt snakkesalige.

Her er første nat gratis, dog koster el 40 kr., det dropper vi, da det kræver opringning til ham, der har nøglen til hængelåsen på elskabet.

Vi nåede inden spisetid at få fast grund under fødderne – i bogstavelig forstand. Vi gik en tur, den sidste del gennem skoven, hvor en stor del af ”stien” var klipper. Nu er vi kommet til Sverige – klippefyldt skærgård.

Inden vi fik fast grund under fødderne havde vi sejlet 44 sømil, så på denne 10. sejldag nåede vi op på 432 sømil.