Aftenens regn fortsatte hele natten og morgenen med. Da den ophørte i løbet af formiddagen efterlod den tåge. Dog ikke værre end jeg mente, det var forsvarligt at sejle, da vi var klar kl. 11.30. Vi kom planmæssigt ud mellem nabobådene, men vinden sørgede for, at vi kom til at ligge på tværs mellem “vores” og nabobøjen. Det har vi aldrig prøvet før. Ud kom vi dog. Jeg valgte at sejle for motor, da tågen var noget tættere end forventet, og udsyn og mulighed for regulering af fart er bedre for motor. Ved godt middagstid kom en kraftig byge og derefter opklaring og sol. Vinden tog til og var det meste af dagen 7-10 sekundmeter fra syd.

Kursen blev sat mod Mariehamn. Da vi nærmede os, var der en bro i vejen. Den havde jeg overset på søkortet. 3,5 sømil tilbage og så en anden vej! Det har vi vist aldrig prøvet før, men det var en gang i Norge tæt ved, men da kunne vi lige komme under.
Den sidste time sejlede vi for forsejl alene. Da det skulle ned, havde linen sat sig fast i rullen oppe foran, så vi ikke kunne trække den ind. Det har vi aldrig prøvet før. Det førte til noget bøvl og spildte kræfter, indtil årsagen blev fundet og problemet løst.

Så startede jagten på en plads med stævnen i vinden i den næsten fyldte havn. I den tredje gade, vi forsøgte, var der en plads, men den kraftige vind pressede os over i den modsatte side, hvor roret fik fat i en line ved en bøje, og så kunne vi hverken komme frem eller tilbage. Det har vi aldrig prøvet før. Vi blev presset ind mod de både, der lå der. De var heldigvis bemandede, så de kom og hjalp med at undgå kollision. Ret hurtigt kom også havneassistenten i gummibåd med påhængsmotor. Han hjalp med at trække os væk fra de andre både og siden med at få forfortøjning i en bøje.

Den noget kaotiske og ubehagelige situation, hvor det var godt at Dorte og Simon var med, resulterede heldigvis i, at vi kom fri uden at få linen i skruen og uden at lave skrammer på hverken vores eller andres både. Vi droppede den planlagte plads og blev ved fælles hjælp “bugseret” baglæns ind ved siden af den båd, hvis line vi forgreb os på. Der var heldigvis plads, og vi ligger med stævnen i vinden, som vi gerne vil.

Kl. 21 lød et kraftigt skud. Muligvis fra den gamle fregat Pommern, der ligger tæt ved. Det var tydeligt tegn på, at vi skulle tage flag ned. Da vi tillod os vente to minutter, stirrede genboen hvast på os og sagde, at flaget skulle ned. Da jeg gik op for at tage gæsteflaget ned først, gik han hen til vores nabobåd, der var ubemandet, og tog deres flag ned. Derefter vendte han tilbage til os, mens jeg stadig var i gang med gæsteflaget, og sagde “flaget væk”!
Meget besynderlig adfærd, som vi ikke har oplevet før. I øvrigt tog han ikke selv sit gæsteflag ned, hvilket jeg mener er værre end at tage flag ned lidt for sent!

Således beriget med “spændende” oplevelser gik resten af dagen med mere rutineprægede gøremål såsom aftensmad og -te. Det forløb ligesom selve sejlturen uden problemer.

PS: Der ligger en anden dansk båd i havnen. Den første vi har set siden d. 6. juni i Sandarne.

53 sejldage, i alt 1875 sømil, de 28 i dag.