Sjung om studentens lyckliga dag
Og det skal jeg da lige love for, at de gjorde. I Örnsköldsvik springer studenterne nemlig ud før syrenerne – og larmer mere. Da vi ved 12.30-tiden nærmede os gæstehavnen, blev vi mødt af høj musik og larm. Det viste sig, at det var de nyudsprungne studenter, der kørte rundt i lasbiler. Enten var der utrolig mange studenter, eller også kørte de rundt og rundt og …. Jeg hælder mest til det sidste. Efter et par timer faldt der ro på. I aften har vi udover “storbyens” trafikstøj haft fornøjelsen af høj musik, og vi kan høre, at der er “gang i byen”.
Vi har også gang i den – vaskemaskinen, tørretumbleren og tøjsnoren (forsejlsskødet). Inden da var vi sejlet fra Ulvön allerede kl. 08.40. I dag lidt mindre vind og fra vest, så de sidste 5 sømil blev for motor. Det er som om motivationen til at krydse er mindre, når vi sejler langt og hver dag. En enkelt kryds blev det dog til – et lille et.
Vi sejlede ind på vores gamle plads, den vi lå på, da vi var her i 96. Eller måske var det en af nabopladserne, men i hvert fald i den samme, lille gæstehavn midt i centrum. Havnefogeden tog imod og var i det hele tage meget hjælpsom og imødekommende. Han foretrak dog som mange især yngre svenskere at snakke engelsk. Det viste sig, at han er italiener og kun har boet her i tre måneder, så det accepterede vi uden at gøre vrøvl, hvad vi ellers godt kan finde på overfor de indfødte, der nægter at forstå dansk.
Der er lavet en ny, lille gæstehavn et par hundrede meter fra den gamle og med en hel ny servicebygning, så efter frokost sejlede vi der over – tæt ved tvätstugan og lidt mindre tæt ved centrum og studenternes festen.
25 sejldage, 938 sømil, de 22 i dag
Tak for mange hyggelige beretninger fra loggen. Jeg ventede med særlig interesse på at I skulle komme til Örnskjöldsvik, hvor jeg tilbragte et par somre, vist nok i 1980 og 1981. Den anden sommer blev Charles og Diana gift. Jeg havde vagt på den centrale lægevagt, og der var helt rolig, mens brylluppet blev transmitteret.
Det var et indblik i et noget andet samfund. Næsten alle var hjælpsomme og konstruktive. Især kollegerne havde et godt arbejdsmiljø indbyrdes. Det tror jeg man kunne lære en del af både i Danmark og Norge. Byen var præget af nogle få store arbejdspladser. Mange ting var velorganiserede og ordentlige på svensk vis. Jeg havde dog indtryk af, at det meget var et samfund for halvgammel mennesker med båd og sommarstuga. Det var vist meget kedeligt at være ung. Vi var der også ved midsommer som bliver fejret med maner. Politiet kørte rundt og samlede berusede unge sammen, bragte demtil en gymnastiksal, hvor socialkontoret så ringede til forældrene, og fik dem hentet. I weekenderne kørte unge mennesker rundt i store amerikanske biler, frem og tilbage, frem og tilbage. Det begynder åbenbart, når de bliver studenter. På psykiatrisk afdeling, hvor vi var første sommer, var en stor del af de akutte indlæggelser personer med alkoholisk delir som virkelig så lyserøde elefanter og lignende. Det var lidt eksotisk. Afdelingen blev drevet af to psykiatere som oprindelig var ungarske og altså kommet til Sverige i 1956. Anden sommer drev vi en sjukvårdssentral alene. Mærkeligt at det gik godt. Det var dels på grund af dygtige sygeplejersker, dels på grund af hjælpsomme kolleger på sygehuset. I weekenderne var vi som regel på tur. Naturen var fin. Vi købte en bil den anden sommer, som vi så solgte, da vi rejste. Biler er jo billige i Sverige. Det var også i Örnskjöldsvik at apoteket ringede og spurgte, om vi ikke skulle have vores kvote. Det viste at læger kunne rekvirere to liter 96 % sprit vist nok to gange årligt til medicinske formål. Jeg havde flaskerne i mange år, ja de kom faktisk med her til Norge, indtil jeg til sidst forærede dem til en eller anden.
Jeg skal hilse så mange gange fra Kirsten og Lissen.
Kærlig hilsen
Jacques