Det var, hvad der mødte os, da vi i aftes ved 23-tiden skulle op og se solnedgang. Pludselig var der en sæl lige uden for havnen. Vi kunne følge den et stykke tid, hvor den jævnligt stak hovedet op. Formentlig en efterkommer af de sæler, der tidligere var en vigtig nærings- og indtægtskilde for de mennesker, der levede her. Solnedgangen skuffede i øvrigt, men nattesøvnen var som sædvanlig god.

I dag sejlede vi så som planlagt til Kurjoviken lidt uden for Skellefteå. En lille naturhavn, hvor der er udlagt flydebroer. Indsejlingen er ganske smal, så havnen er virkelig velbeskyttet. Undtagen for regnvejr. Kort efter, vi var kommet i havn, begyndte et kraftigt regnvejr, som fortsatte et par timer. I starten ret hyggeligt med regnens trommen mod cockpittelt og ruftag, men efterhånden lidt træls.

Da det blev tørvejr ved 19-tiden, var vi nødt til at gå på en nærliggende restaurant og spise, da vi ikke havde mere mad. Efterfølgende fik vi købt ind i ICA, så vi i hvert fald de næste par dage ikke kommer i en tilsvarende alvorlig situation. Maden var i øvrigt ikke imponerende. Det var prisen heldigvis heller ikke.

Det var også dagen, hvor vi fik fyldt dieseltanken, så når vi fylder vandtanken i morgen inden afsejling, er vi på alle måder velforsynede, hvilket er en god fornemmelse.

31 sejldage, 1093 sømil, 19 i dag – næsten alle for sejl vel at mærke.