Haparanda på den svenske side og Torneå/Tornio på den finske side af Torne Elvens udløb er vokset sammen, men elven midt gennem byen udgør grænsen. Selvfølgelig skal vi se og opleve denne/disse grænsebyer. Det viste sig desværre, at Haparanda Hamn ligger næste 20 km. fra byen, da elven ikke er dyb nok til kølbåde. Der går ikke busser herfra til byen i weekenden, så nu er planen, at vi i morgen sejler fra Haparanda Hamn til Kemi (et bynavn) i Finland, og så vil vi i overmorgen tage bus/tog til Tornio/Haparanda, der er ca. 30 km.

Haparande Hamn reklamerer i havneguiden blandt andet med mulighed for indkøb af dagligvarer og et nyåbnet Kystkulturhus. Førstnævnte ligger et par km. herfra, ikke uoverkommeligt, men vi er ikke i akut nød, så det venter til Finland. Kystkulturhuset er i et gammelt pakhus yderst på molen. Der er et fint skilt på væggen, men alt er lukket og ingen opslag om evt. åbningstider. Heller ingen vinduer man kan kigge ind ad. Ved siden af ligger et gammelt, næsten faldefærdig, lille hus, hvor vi kunne kigge ind – fiskegarn. Også en slags kultur.

Havnen reklamerede også med diesel, vi fandt også tanken og to telefonnumre, man kan ringe til. Vi valgte at spørge den førte og den bedste, vi mødte. Vi skulle blot have fat i Bertil, hvis han er hjemme, han bor i huset lige der. Det var han, han stod og snakkede i indkørslen. Hvornår? Tjah, i morgen ved 9-10-tiden. Lad os sige kl. 10, jeg er ude i stugan, men så tager jeg lige båden ind.
God service!

Regn i nat og i morges, sol i aften, så måske går det den rigtige vej. Myggene, som vi stort set ikke har haft “fornøjelse” af endnu, er også mødt mere talstærkt op.

35 sejldage, 1240 sømil, 17 i dag.