Vi har desværre ingen toldfri butik om bord. Det kunne ellers have været en god fidus, da vi passerede den svensk-finske grænse 3 gange. Vinden og skærgårdsøerne ville det sådan, at vi måtte lave et enkelt kryds, og pludselig var vi tilbage i Sverige. Som om det ikke er nok, har vi, som nævnt, i morgen planer om at tage bussen her fra Kemi i Finland til grænsebyerne Tornio/Haparanda og krydse grænsen yderligere mindst to gange.

Dagen startede med påfyldning af diesel ganske som aftalt. Bertil kom allerede 9.40, det gjorde vi også, så kl. 10 var vi på vej ud af havnen. Der var ikke meget vind, men det endte med at blive en fin sejltur, hvor vi kun brugte motoren i ca. tre kvarter, da vi i snævert farvand skulle lige op i vinden. Ellers lignede det mere 3-4 sm foran for tværs og 4-6 knob. Fra middag oven i købet i solskinsvejr, der dog sluttede ved 17-tiden, hvor skyerne tog over, og en time senere var her tyk, tyk tåge, der kom drivende ude over vandet og lukkede det hele til. Samtidig faldt temperaturen drastisk, heldigvis ingen vind. Vejret kan være uforudsigeligt, godt man ikke er meteorolog.

Eftermiddagens sidste del gik med indkøb og læsen tog- og busplaner. Det viste sig, at der ikke går tog til Tornio, men en halv time i bus er også i orden.

Vi ligger i den ene ende af havnen, hvor den ser ud nøjagtig som på billedet i den havneguide, vi købte i 96. Den anden ende er tilsyneladende udbygget med havnepromenade. Da solen skinnede havde vi indtryk af, at det er der, det sker – udeservering, musik, mange mennesker, biler, motorcykler… I havnen er her foruden os en tysk båd, en svensk og en finsk. Der kan godt være flere, det er den største marina, vi har set i lang tid. 50-60 pladser vil jeg tro.

Og så er der lige det med syrenerne…

Jeg har vist ikke nævnt, men rønnetræer og liljekonvaller (i naturen) blomstrer også i meget lang tid denne sommer. Liljekonvallerne er ikke voldsomt synlige, men de tiltrækker vores opmærksomhed i kraft af deres karakteristiske duft.

36 sejldage, 1257 sømil, 17 i dag.